Ringkøbing Fjord Cannonball 2021 50 & 100 km

Ringkøbing Fjord Cannonball

3. udgave af vinterens ultraløb rundt om Ringkøbing Fjord den 9. januar 2021

Velkommen til tredje udgave af vinterløbet rundt om Ringkøbing Fjord, hvor vi løber 50 og 100 km.

Program for løbsdagen

6:30-7:00 Udlevering af startnumre og morgenmad for 100 km-løberne som drive-through ved Fiskehuset, Havnepladsen 4 på Ringkøbing Havn

7:30 Løbsstart for første 100 km-startgruppe ved Ringkøbing Svømmehal

14:00 Løbsstart for første 50 km-startgruppe fra Søndre Klitvej ved Nymindegab

23:30 Sidste løber i mål ved Ringkøbing Svømmehal

Startgrupper med forskudt start pga. Covid-19

På grund af regeringens og myndighedernes retningslinjer jf. pandemien vil løbsafviklingen ændres på nogle punkter for at sikre, at vi ikke på noget tidspunkt forsamles mere end 5 personer. Løbsruten bliver uden prolog og via Lønborg dvs. uden trækfærger. Der vil være forskudt start på både 100 og 50 km. Dvs. der startes i startgrupper (heats).

Race manual

Udsendes til alle deltagere via e-mail den 3. januar 2021.

100 km-distancen

Start og mål

Ringkøbing Svømmehal, Kongevejen 52, Ringkøbing.

Rute

Download 100 km-ruten til dit ur

100 km-ruten på Google Maps

Depoter

Der vil være følgende depoter på 100 km-distancen:

Tændpibe (8 km)

Lønborg (27 km)

Nymindegab (50 km)

Skodbjerge (65 km)

Lyngvig Fyr (83 km)

Surfspot (94 km)

Det er tilladt at handle i butikker på ruten og at modtage forplejning fra egne hjælpere på ruten. For at mindske forsamlinger er det i 2021 tilladt løberne at modtage hjælp overalt på ruten, og der henstilles til, at I hjælper jeres løbere uden for de officielle depoter. Som supplement til depoterne findes købmand og kiosk på Bork Havn, ved ca. 40 km. I Hvide Sande, ved ca. 75 km findes også supermarkeder.


50 km-distancen

Start

Søndre Klintvej, lidt øst for Nymindegab. Bemærk at startsted pga. Covid-19 er ændret i forhold til sidste år. Se kort over møde- og startsted her.

Mål

Ringkøbing Svømmehal, Kongevejen 52, Ringkøbing.

Rute

Download 50 km-ruten til dit ur

50 km-ruten på Google Maps

Depoter

Der vil være følgende depoter på 50 km-distancen:

Skodbjerge (15 km)

Lyngvig Fyr (33 km)

Surfspot (44 km)

Det er tilladt at handle i butikker og at modtage forplejning fra egne hjælpere. For at mindske forsamlinger er det i 2021 tilladt løberne at modtage hjælp overalt på ruten, og der henstilles til, at I hjælper jeres løbere uden for de officielle depoter.


Generelt for begge distancer

Tidtagning

Der vil være elektronisk tidtagning med chip i startnummeret. Din tid måles først, fra når du passerer startstregen. Du får altså ikke en tidsstraf for at starte senere end hhv. 7:30 og 14:00

Deltagerliste

Deltagerliste

Rute

Ruten er i store træk den samme som ved Ultraløbet Ringkøbing Fjord Rundt, for 50 km-distancen blot med start i Nymindegab. Ruten er ikke oplyst, og det bliver mørkt, som i rigtig mørkt. Der kan desuden være tåget. Det er derfor vigtigt at du har godt lys med og gerne et sæt ekstra batterier. Ruten er ikke afmærket. Fra 50-90 km på 100 km-ruten, dvs. på de første 40 km af 50 km-distancen er ruten sammenfaldende med Vestkystruten, som er afmærket med blå/røde cykelskilte. Du løber efter GPS-spor, der stilles til rådighed af løbet. Dvs. du skal medbringe et ur, der kan vise ruten.

Depotforplejning

Coca Cola, vand, saftevand, kaffe, slik, snacks. Ved midtvejsdepotet i Nymindegab vil der være suppe.

Bad og omklædning

Der er mulighed for bad og omklædning efter løbet i Ringkøbing Svømmehal.

BIB

Løber du 100 km, skal du afhente dit startnr. (inkl. sikkerhedsnåle) på Ringkøbing Havn på løbsdagen i tidsrummet 6:30-7:00.

Løber du 50 km, får du udleveret dit startnummer (inklusive sikkerhedsnåle) ved startstregen på Søndre Klitvej, umiddelbart før din startgruppe starter.


Du kan desuden, uanset distance, vælge at afhente dit startnummer fredag aften i tidsrummet 18:00-21:00 på adressen Poulsgårdsvej 3 i Ringkøbing som alternativ til at afhente det på løbsdagen. Startnummeret skal bæres synligt på fronten under hele løbet.

Medalje

Der er medalje til alle, der gennemfører.

Obligatorisk udstyr

Pandelampe, refleksvest, mobiltelefon, foldekop.

Anbefalet udstyr

Væskeblære/flasker til mininum 1 liter, dankort/kontanter, vandtæt jakke, ekstra lygte eller ekstra batterier.

Vel mødt ved Ringkøbing Fjord!

Tidsgrænse

23:30*

*Tilpasset pga. gældende forsamlingsloft